Holger kobler Claude på dit e-conomic-regnskab, så du kan spørge til saldobalance, månedsrapporter, debitorer og moms i almindeligt dansk. Opsætningen er selvbetjent og tager ca. 5 minutter i to trin.
Kun læseadgang. Holger kan se dit regnskab, men kan ikke ændre, bogføre eller slette noget.
Du bestemmer. Adgangsnøglen gemmes krypteret; alt slettes på forlangende, og du kan selv trække adgangen tilbage i e-conomic (Indstillinger → Apps).
Åbn onboarding-linket
Knappen sender dig til e-conomic:
Forbind mit e-conomic →Log ind og godkend i e-conomic
Du godkender på e-conomics egen side — Holger ser aldrig dit kodeord.
Kopiér din connector-URL
Kvitteringssiden viser din personlige connector-URL. Gem den for dig selv — den fungerer som din adgangsnøgle.
Åbn claude.ai → Settings → Connectors
Kræver Claude Pro-, Max- eller Team-abonnement.
Vælg "Add custom connector"
Navngiv den Holger, indsæt din connector-URL, og gem.
Slå Holger til i chatten
Start en ny chat, klik på + i chatfeltet, og slå "Holger" til under connectors. Nye connectors er slået fra, indtil du gør dette — ét klik, så husker Claude det.
Hvilken virksomhed er Holger forbundet til?
Svarer Claude med dit firmanavn og aftalenummer, er forbindelsen sat rigtigt op — svaret kan kun komme fra dit eget regnskab. Prøv derefter et rigtigt spørgsmål, fx "Hvordan ser min saldobalance ud i år?", og tænk gerne over 2–3 spørgsmål, du selv ville stille til dit bogholderi.